Forbindelse til Ane Bothilde Jessens forældre ane nr.9

Skrevet af Chresten Madsen Mikkelsen Præstiin  1935.

Slægten PRÆSTIIN stammer fra en tysk flygtning fra Meklenborg tidligere DDR,   som engang i det syttende århundrede flygtede til Danmark på grund af et drab. Berend Ernstsen Præstiin, som officer forøvede under en duel livet på en tysk soldat,  og af den grund skulle forlade Tyskland. Hans levned ved vi kun lidt om og han menes først at være kommet til Sild. Han giftede sig med Malene Hansdatter i Egtved kirke i 1757. Senere skal han være flyttet til Vilslev ved Gredstedbro, hvor han byggede Spanghuset over åen. Han var af adel slægt og godsets navn var PRÆSTIIN.

En af hans sønner hed Bernt Berntsen Præstiin og var født i 1770, som blev min farfar. Han overtog Spanghuset i 1791 og blev gift med Maren Nielsdatter. I ægteskabet var der 15 børn deriblandt min far Mikkel Berntsen Præstiin 1834-1904.

Bernt Berntsen Præstiin  (1770-1842) var bygningshåndværker og kom som ung mand til Seem ved Ribe, hvor han købte et lille hus. Det var i de år, hvor Udskiftningen i Seem foregik og nogle folk fik anvist jord uden for byen, hvor der skulle bygges nye huse. Farfar flyttede ud til hvad vi i dag kalder Faurlund. Her fik farfar anvist et stykke jord, hvor han byggede et nyt hus og hvor hans slægt siden boede, indtil det for nylig  (1935) blev solgt til fremmede.

Farfar var gift 2 gange. Med den første hustru var der ingen levende børn. Ved den sidste hustru var der 2 børn, Birthe Marie født i 1831 og så min far, Mikkel Berntsen Præstiin født i 1834.  Farfar døde i 1939 eller 1940. Hvordan min farmor klarede sig de følgende år, har jeg ingen beretning om. Jeg ved, at min far tidligt kom ud at tjene som vogterdreng om sommeren. Han blev konfirmeret i 1849 og i 1858 blev han indkaldt til soldatertjeneste. I 1860 blev han gift med Dorthe Marie Poulsen fra Hømvejle. Året efter blev det første drengebarn født, dom i dåben fik farfars navn Bernt. Før han fik navn var der en lille episode, idet min far synes han skulle have farfars efternavn Præstiin med. Men det satte min mor og vistnok særligt hendes mor, som boede hos os, sig imod med hænder og fødder. Det var et sært navn  og det måtte ikke ske. Han skulle gå til præsten, som boede dengang i Ribe og han foreholdt far det forkerte i at udskyde så et prægtigt stamnavn. Far fik dog den glæde, at familien erhvervede sig retten til at bære navnet, kort tid før han døde i 1904.

Anden Juledag 1863 blev Poul Berendt født og i juledagene drog min far afsted i krigen, først rejste han til København, hvor han blev ekviperet med uniform og våben, hvorpå turen gik til Dannevirke. Det har sikkert været en streng vinter for min mor med 2 små børn. Hendes mor og stedfar Jesper var på aftægt i Hømvejle hos hendes broder Bøje, som havde fødeejendommen. De flyttede til Seem for at hjælpe med at få ejendommen passet.  Min fars søster Birthe Marie var en svækling og skulle have ophold og pleje hos min mors broder i Hømvejle, som havde et lille barn og ventede det andet, så det kunne være besværlig nok for dem.

Det var vistnok i august 1864 far kom hjem og glæden var ganske naturlig stor og kom hurtig ind i den daglig gænge igen. Far optog sit fredelige arbejde og han lærte siden at tække huse, og det tjente han ganske godt ved i forårstiden, men han tog også imod meget kulde. Ejendommen var på 10 tdr land samt 2 tdr. land god eng nede ved åen. En stor del af jorden lå hen i mose og kær, så der var meget arbejde med at omskabe det til dyrkbar jord. De havde 3 køer og kærnede smørret og gik til Ribe med det og solgte det på torvet. Fik de ikke udsolgt på torvet , tog de resten med hjem til den lokale købmand.

Den 11. februar 1867 blev første pigebarn født, døbt Ellen Marie efter sin farmor og den 26. april 1870 blev Bodil Marie født og den 10. januar 1873 blev jeg født i Seem. Mine ældste brødre Bernt og Poul skulle ud at tjene om sommeren, hvor lønnen ikke var stor, men føden var mere end lønnen, sagde mor altid. Den 27. maj 1876 fødtes Povline og 2. januar 1880 min lillesøster Maren. Vi var nu 7 søskende og de ældste var voksen. Bernt blev udlært som smed og Poul tjente hos bønderne. Der skulle jo endda noget på bordet i så stor en familie, men mine forældre havde evne til at bruge alt viseligt, så der manglede aldrig noget hvad føde og klæder angik.

Jeg havde forskellige pladser efterhånden, men jeg kan sige med sandhed, at jeg kom ingen steder, hvor føden var bedre end hjemme. Vi fik en masse mælk til smørrebrød morgen og aften. Om aftenen skulle vi også helst spise en portion grød, som vi børn sværmede mest for.

Vi blev efterhånden voksen alle sammen. Bernt og Poul var rejst til Amerika og vi andre var på nær Maren over konfirmationsalderen. Jeg rejste også til Amerika i 1892 og det gjorde Line året efter. Vores lille moster døde i 1889 og Bernt kom hjem i 1893 og overtog ejendommen i Seem. Far og mor fik indrettet et par stuer og blev boende i huset. Far døde i november 1904 og mor i marts 1905. Til slut kun dette om far og mor, de var enfoldige og oprigtige kristne, som ikke gerne måtte forsømme kirken om søndagen. Var de forhindrede, skulle et par af vi børn af sted, og så skulle der læses prædiken hjemme om eftermiddagen.

Ære være des minde. Skrevet af Chresten Præstiin.

mail poul-appa@outlook.dk